Handelsbetingelser hos YST MØBELHUS
Nedenstående handelsbetingelser gælder for alle leverancer fra YST Møbelhus.
Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og YST Møbelhus ApS
Læs venligst følgende handelsbetingelser grundigt, inden du bestiller varer fra YST Møbelhus.
Firmaoplysninger: YST Møbelhus ApS, Ravnsøvej 38, 8240 Risskov, Danmark
Telefon: 11 21 12 11
yst@moebler.dk
CVR:234533564
Etablerings år: 2025
Bestilling
For at foretage et køb på YST Møbelhus.dk skal du igennem følgende trin:
- Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til indkøbskurven.
- Se indholdet af kurven igennem og gå til bestilling.
- Indtast dine leveringsoplysninger og dernæst vælg hvilken leveringsform du ønsker.
- Vælg betalingsmetode.
- Godkend vores handelsbetingelser.
- Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden, godkend ordren og betal.
- Du vil herefter modtage en kvittering på modtagelsen af ordren – en bestillingsbekræftelse.
- Selve ordrebekræftelsen sender vi indenfor 24 timer på hverdage. Aftalen er først bindende, når vi har sendt dig denne bekræftelse.
Du skal være mindst 18 år gammel for at købe varer på YST Møbelhus.dk samt besidde et gyldigt kreditkort, der er accepteret af os. Er du under 18 år gammel, skal du have et juridisk grundlag for at indgå en aftale med os.
På YST Møbelhus.dk kan du kun bestille varer via vores hjemmeside. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du altid mere end velkommen til at kontakte os. Et udpluk af vores varer kan opleves i vores møbelhus i Risskov ved Aarhus. Se adresse og åbningstider her
Uden at være ansvarlig for erstatning eller andre omkostninger forbeholder vi os ret til at afslå ethvert tilbud om køb i en af de følgende situationer, såfremt
- dine betalingsoplysninger ikke er korrekte eller ikke kan verificeres,
- din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet,
- vi har grund til at tro, at du er under 18 år gammel,
- tilbud er fremsat i f.eks. e-mails, breve eller fax, da vi kun kan acceptere tilbud fremsat på YST Møbelhus
Det er dit ansvar at indtaste korrekte kontaktoplysninger i forbindelse med bestillingen. Grundet reglerne om beskyttelse af persondata, har vi ikke adgang til de indtastede oplysninger efter bestillingen er lagt og vi kan derfor ikke gøres ansvarlige ved fejl i indtastningen.
Når du handler med YST Møbelhus indgås aftaler på følgende sprog: Dansk
Der er mulighed for at se tidligere ordrer ved en login-mulighed på hjemmesiden. Hvis du ønsker at modtage et nyt eksemplar af din ordrebekræftelse, kan du sende en mail til YST Møbelhus.dk
Indgåelse af aftale
Når du har lagt en ordre på webshoppen, vil du modtage en bestillingsbekræftelse. Denne mail er alene en kvittering for, at vi har modtaget din ordre. Der er først indgået en bindende aftale mellem dig og webshoppen, når du modtager en ordrebekræftelse. Indtil du modtager en ordrebekræftelse, er webshoppen berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tekstfejl eller udsolgte varer. Hvis det sker, vil du naturligvis blive kontaktet.
Betaling
På www.YST Møbelhus.dk kan der uden gebyr betales med:
- Dankort
- Visa/Dankort
- MobilePay
- Visa
- Mastercard
Reservation af beløb
Betaler du med betalingskort eller MobilePay, reserveres beløbet med det samme.
Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
- vi hæver beløbet, når vi sender varen, efter aftale, eller
- indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse og høre mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder, f.eks. din bank.
Fragt og levering
Levering af varer fra YST Møbelhus anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret. Den forventede leveringstid fremgår af din ordrebekræftelse. Vores mål er, at 95 % af alle varer leveres indenfor den oplyste leveringstid, men der kan desværre ske afvigelser. YST Møbelhus kontakter dig, såfremt vi ikke kan overholde den forventede leveringstid.
Ved samtlige aktive ordrer, inklusiv flere ordrer til samme adresse, påregnes én samlet levering. Det er ikke muligt at få delleveret.
Du vil blive kontaktet af vores logistikafdeling, når varen ankommer på vores lager, for at aftale specifikt leveringstidspunkt. Levering sker som udgangspunkt med egne fragtmænd eller med vores faste samarbejdspartner STEP Transport.
Er du ikke hjemme ved levering på det aftalte tidspunkt, men stadig ønsker at modtage din ordre, kommer du til at betale for 2 x fragt eller minimum DKK 500,00.
Det er kundens ansvar, at der er fri adgang samt plads til levering af møblerne.
Der skal her tages forbehold for farbare forhold – d.v.s., at varen skal kunne komme ind uden brug af excessive force – herunder snævre trapper, korridorer/gange, døre og andet, der kan besværlig- eller umuliggøre indbæring. Kan varen ikke komme ind, leveres der i stedet til kantsten. Kunden står selv for opbevaring af det leverede og der tages ikke varer med retur.
Kan møblerne ikke komme ind, er det kundens ansvar at opbevare samt bestille/betale eksternt flyttefirma samt evt. hjælpemidler såsom lift osv. Eventuelle udgifter til eksternt flyttefirma, lift, afmontering af vinduer/døre/trappe el. lign, står kunden selv for.
Levering i Danmark:
Ordre under DKK 1.000,00
Leveres som pakke DKK 59,00
Ordre over DKK 1.000,00
(Gælder til alle brofaste adresser i Danmark.)
Gratis levering til kantsten
Levering med indbæring
DKK 1.000,00
Levering med fuld indbæring
DKK 1.500,00
Vi samler dine møbler og tager emballagen med os igen.
Afhentning på YST Møbelhus lager
DKK 0,00
Levering til Norge:
Det koster DKK 2.000 inkl. fortolling av varer til Norge.
Obs! I tilleg til norsk mva vil du bli belastet NOK 400 + 3,5% av mva sum i forbindelse med levering. Du må være klar over at du sparer mva på alle produktene (20%) som vises på nettsiden.
Levering til Grønland:
Vi har afsat et ca. beløb til fragt (DKK 4.000,00).
Alt afhængigt af møblernes størrelse og vægt fremskaffer vi tilbud på levering efterfølgende, hvorefter vi ringer til dig og aftaler nærmere.
Du skal her være opmærksom på, at du sparer momsen på alle produkter vist på hjemmesiden.
Levering til Færøerne:
Det koster DKK 4.000,00 i fragt at få leveret møbler hertil.
Kontakt os på tlf. +45 11 21 12 11 efterspørgsel på levering til øvrige lande.
OBS: Det er ikke muligt at bestille levering af outlet- eller udstillingsmodeller.
Fortrydelsesret
YST Møbelhus yder 60 dages fortrydelsesret*, gældende fra den dag du modtager dine varer. Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen med returneringen. Fortrydelsesfristen udløber 60 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 60 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til Retunering@mail.com
eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Det afhænger af varens størrelse, om den skal returneres til vores møbelhus eller til vores lager i Risskov. Ring på tlf. +45 11 21 12 11 for nærmere information. Købet kan også fortrydes ved at nægte modtagelsen af varen, hvis du samtidig giver os besked om, at du ønsker at fortryde.
Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
*Bemærk at du i møbelhuset i Risskov, på messer og i øvrige fysiske YST Møbelhus pop-up butikker kan sammensætte og tilpasse dine møbler efter eget ønske. Disse produkter er bestillingsvarer/specialordrer, som er tilpasset specielt efter dine ønsker. Ved sådanne bestillinger bortfalder fortrydelsesretten. Har du bestilt et produkt, som er indbefattet i denne kategori, vil du blive oplyst om, at produktet er en bestillingsvare/specialordre, og returretten bortfalder. Ønsker du at annullere bestillingen, skal dette meddeles inden for 24 timer efter afgivelse af ordren.
Priseksempler på returnering af varer (med YST Møbelhus fragtmand på brofaste øer i Danmark): Mindre pakker (Sofaborde, tæpper, puder osv.): DKK 500,00 Mellem pakker (Lænestol, 3 personers sofa osv.): DKK 1.000,00 Store pakker (Hjørnesofaer, senge osv.): DKK 1.500,00
Varens stand, når du sender den tilbage Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, hvis det skyldes anden håndtering end det, der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.
Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som du ville prøve den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet / anvendt udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet – og afhængig af varens handelsmæssige værdi – kun får en del eller intet af købsbeløbet retur. Vi kontakter dig naturligvis, hvis det skulle være tilfældet.
For at få hele købsbeløbet retur, må du altså kun gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Delvis fortrydelse Hvis du har opnået en mængderabat, og herefter fortryder en del af købet og ikke længere lever op til betingelsen for at opnå mængderabatten, vil du ikke længere have krav på værdien af rabatten.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb tilbage*, som du har indbetalt til os. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, hvilket dog ikke gælder ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder. Refusionen vil ske uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
*Gælder ikke ved køb bestillingsvarer/specialordrer, som er tilpasset specielt efter dine ønsker i møbelhuset i Risskov, på messer og i øvrige fysiske YST Møbelhus pop-up butikker – se afsnittet ”Fortrydelsesret”.
Du kan hente en standardfortrydelsesformular her
Reklamationsret og klageadgang
I henhold til Købeloven har du som kunde reklamationsret i 24 måneder på alle varer, hvilket betyder, at du kan klage over fejl og mangler ved produktet, som er opstået indtil 24 måneder efter varens modtagelse. Det er en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen.
Bemærk, at du som kunde – når der er gået ét år – har bevisbyrden for, at fejlen, der klages over, var til stede på leveringstidspunktet.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er din reklamation berettiget, dækker vi dine rimelige forsendelsesudgifter. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballeret stand. Husk også at få en kvittering for forsendelsen.
Hvis produktet er for stort til, at du uden videre selv kan fragte den tilbage til YST Møbelhus, vil vi sørge for afhentning hos dig.
Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, vil det lette vores sagsbehandling, hvis du sender et brev eller email – evt. med angivelse af købsdato, ordrenummer, billeder samt årsagen til reklamationen – til:
YST Møbelhus, Ravnsøvej 38, 8240 Risskov eller på email: Retunering@mail.com
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på Retunering@mail.com
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis og uanset beløbets størrelse få behandlet din sag hos e-mærket. Læs mere her.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – https://ec.europa.eu/odr

